Dansk litteraturhistorie strækker sig helt tilbage til oldtiden, hvor sagn blev fortalt og genfortalt i en uendelighed, og kortere tekster blev indhugget i sten med runer. Vilhelm Østergaards gennemgang af den danske litteraturhistorie starter i oldtiden og strækker sig helt op til starten af det tyvende århundrede. Det enorme værk lægger særlig vægt på den store opblomstring af dansk litteratur i Guldalderen og resten af det nittende århundrede, hvor nogle af landets allerstørste forfattere og digtere berigede Danmark med fantastiske nytænkende værker.
Vilhelm Østergaard (1852–1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som “Nationaltidende”, “Berlingske Tidende” og “Dagens nyheder” om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen “Fra ulige steder” og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.