«Uvejrsnat.
I Nat er der Uro i Rummet,
en rullende Støj
og rundt om min Skude staar Skummet,
som lysende Røg.
Jeg sidder ved Roret og lytter
til Tordenens Trav
og ser, hvordan Himmelen spytter
med Lyn over Hav.
Langt agter står roligt og vinker
et Fyr paa en Ø.
Imod mig som skridende Brinker
gaar Sø efter Sø.
Og stadig, naar Baaden sig stamper
igennem en Brink,
blir tændt alle Morildens Lamper,
i koglende Blink.
Bestraalet af Lynildskæret
jeg bæres af Sted
og føler, Ødet og Vejret
har fyldt mig med Fred.»
Digtene i «Blæst og blå vande» emmer af Erik Bertelsens store kærlighed til naturen og Vesterhavet.
Erik Bertelsen (1898–1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner. Erik Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.
