Den levende familie

Det afhænger nemlig helt og aldeles af, i hvor høj grad vi som børn har fået hjælp til at mestre vores svære følelser, og i hvor høj grad vi er blevet anerkendt for at have gjort forsøget

erfaring, nuancerede hukommelses- og sprogevner, humor, logik og alle de andre højere hjernefunktioner, som kan bruges, når vi står midt i en udfordring eller krise, som ikke umiddelbart kan bruges. Men det er på den store klinge, at vi virkelig er i stand til at rumme andre mennesker, kan lytte og ikke bare springer til de hurtige fortolkninger og handlinger. Det er herfra, tilgængeligheden af alt det andet, der skaber personen, udgår, og hvorfra vi kan udvikle vores evne til fordybelse og nærvær. Det er altså her på den store klinge, at vi kan udvikle alle vores gode og hensigtsmæssige mestringsstrategier.

store klinge er hjernens helt anderledes måde at reagere på, når der ikke er fare på færde. Her sammenkobler vores hjerne

køre på lille klinge er derfor et udtryk for, at vi befinder os midt i en overlevelsesstrategi, fordi vi af en eller anden grund føler os pressede, kede af det, afviste, usikre, vrede eller truede. For eksempel kan nogle af os have særlig svært ved at modtage kritik – måske fordi vi blev kritiseret i et væk som barn. I hvert fald opfatter vores hjerne det som truende og ubehageligt, og derfor hopper kæden straks ned på den lille klinge, så snart vi oplever kritik. At køre på den lille klinge får os til at sige og gøre ting, vi normalt ikke siger og gør. Vi bliver hurtige på aftrækkeren, korte for hovedet, koger over, trækker os ind i os selv eller stivner helt.

Ved at spejle det, vores barn siger, gør vi det tydeligt for vores barn, hvad det er, der er på spil, samtidig med at barnet oplever ikke at være alene. Vi gør for eksempel vores barns ubændige vrede eller ubærlige skuffelse synlig for hende selv. Vi kan også bruge spejling i positive situationer, fordi det giver barnet mulighed for at dvæle og tage sin egen succes ind.

At spejle har en masse skønne egenskaber:
det sætter fuldt spotlight på det, barnet eller den voksne siger
det øger muligheden for virkelig at forstå, hvad barnet eller partneren siger, og hvad vedkommende har brug for
det flytter fokus fra det problemorienterede over til der, hvor der er energi at hente, fordi barnet bliver aktiv medspiller i snakken og problemløsningen.
det mindsker risikoen for uenighed og konflikt
det forhindrer os i at sidde tænke på, hvad vores næste træk skal være
det forhindrer os i at begynde at fortolke, reagere med skuffelse eller ængstelse eller komme med gode råd, som kan få snakken til at forstumme.

Således udvikles tilknytningsmønsteret med ekspresfart i løbet af de første 3 år, hvorefter det færdigudvikles i sin grundform, når børn runder de 12 år.

Flugtstrategien kan også være at blive hængende på arbejdet, foran computeren eller fjernsynet eller at gøre alt for at undgå konfliktsituationer.

beskyttelsesdragt på, så vi ikke kan modtage eller mærke noget.

skælde ud, kritisere eller bebrejde er andre måder at angribe på. I det øjeblik vi siger