Men saa den gamle Mand — ham der laa under Træet —? — det var jo ham der tryllede Knøsen i Flasken —
Men den gamle Mand var selv blevet mishandlet af et ondt Væsen. Han var li’som Aanden og Ørentvisten kun et Medium der lod det onde gaa videre.
Men saa det onde Væsen da?
Ja her standsede jo Historien. Men det skulde være sært om Historien i Vírkeligheden er standset her! Om ikke det fjærne taagede Væsen sélv er blevet mishandlet af en Forgænger, og denne Forgænger igen af en ánden Forgænger! Med andre Ord: om der ikkef er li’saa mange Optrædende i Historien som naar man beskuer sig selv mellem to Spejle. Enhver Begivenhed har jo sin Aarsag, og denne Aarsag en ánden Aarsag ... der igen har en Aarsag ... og saadan videre i det uendelige —