da
Books
Ulla Dueholm

Daniels baby

Daniel er 16 år og hamrende træt af sin mor, sine kammerater og alle på skolen, men måske mest træt af sig selv, fordi han ikke rigtig slår til nogen steder. Han hader dem alle sammen, lige så meget som de hader ham, og han kan heller ikke bruge dem til noget.

Daniel sidder fast og aner ikke sine levende råd. Men så sker det: En dag han sidder i parken, fordybet i sine mørke tanker, står der pludselig en pige foran ham. Hun vil have en cigaret, og det får hun, men i stedet for at gå videre, sætter hun sig ned ved siden af Daniel. Hun hedder Ida og er gravid og stofmisbruger. Det bliver begyndelsen på et forhold, der kommer til at ændre begges liv.

Uddrag af bogen

Daniel sætter sig tungt på den ene af de fine grønne bænke med det gammeldags look og krummelurer på armlænene, der står i parken.
Han sidder ofte på en af bænkene, når cigaretterne er købt, og nyder roen, som cigarettens første indhaleringer giver; men i dag har nogle store fugle valgt at overskide “hans” bænk.
Han ser det som endnu et eksempel på den dårlige behandling, verden udsætter ham for, og vælger surt og indigneret en af de andre bænke, som ikke er hans.
Han studerer sine hænder, der ryster.
“!”
Han knuger dem sammen, til knoerne bliver hvide.
“For helvede,” kommer det sammenbidt. Og endnu engang og lidt højere: “For helvede!”

Om forfatteren

Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet.
57 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2015
Publication year
2015
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)