En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.
Danmark har siden 1980’erne ført en asylpolitik, der har forårsaget ændringer af både kultur og befolkningssammensætning, som er uden fortilfælde i nyere danmarkshistorie.
I 1983 var der cirka 60.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark. I 2018 er der knap en halv million. Mange er aldeles velintegrerede, men en del er ikke, og debatter om kultur, religion, kriminalitet og økonomi fylder mere end nogensinde.
Efter små 40 år er det på tide at gøre status over den førte politik og dens konsekvenser og finde ud af, om det giver mening at fortsætte som hidtil. Er den danske asylpolitik egentlig humanistisk og meningsfuld, og hvad betyder den for de lande, som flygtningene kommer fra?
Er integrationen gået, som man forventede? Hvad er konsekvenserne af indvandringen i forhold til kulturelle spændinger og konflikter — og er det islam eller tonen, der skaber dem? Hvad er omkostningerne for samfundet og velfærdsstaten, og hvordan vil et fremtidigt Danmark se ud, hvis indvandringen stopper, forbliver den samme eller øges over de næste 30 år?
Med afsæt i statistik, analyser, ghettobesøg og en række mulige fremtidsscenarier giver Mikkel Andersson og Niels Jespersen deres svar og argumenterer for, at det ikke er muligt at løse de konstant voksende integrationsproblemer uden en radikal ændring af dansk asylpolitik.
