Tre mennesker uden forbindelse til hinanden bliver skudt i løbet af få dage. En seriemorder er tilsyneladende på spil, hvem bliver det næste offer?
Line Lyng dækker sagen, mens hun forsøger at balancere mellem arbejde og familieliv. Jonas holder sig med nød og næppe ædru, men han er uforudsigelig… Ligesom morderen, der stadig går løs.
Ingen kan vide sig sikker er fjerde del af Line Lyng — DØDENS DILEMMAER
Lotte Dalgaard (f. 1967) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptforfatter fra Kort— og Dokumentarfilmskolen. Hun arbejder freelance for diverse medier og har bl.a. skrevet tre bøger om og med kendte danskere. Desuden har hun skrevet SAGA serien Oplært til prostitution.