Sommerferien er forbi og skoleåret starter. Men i år er det helt anderledes. I år er man ikke længere en dreng; man er næsten 17 år, lærerne vil sige “De” og man er endelig voksen. Lang, søn af grossisten på torvet, er nu et dannet menneske, og leder af “Junkerne”, den selvbestaltede titel for de unge lapse. Mod dem står “Tampene”, der foragter Lang og hans kammerater for deres fine manérer og ser sig selv som seriøse studenter med deres piber og morgensko. Ind i denne brogede flok ankommer tre unge mænd. Den tykke er søn af en provst, den tynde af en præst og den sidste af en degn. Hoved, hjerte og hånd kalder de sig. Lang, der ser sig selv som en vittig mand, omdøber dem til straks til Jabal, Jubal og Tubalkain. Der er ingen ende på de skarnsstreger, de tre bedste venner kommer ud i, men da de alle forelsker sig i den søde frøken Caroline Madsen, er det alligevel nær ved at bryde venskabet. Men da lærer Jespersen, kaldet Pille bag sin ryg, også begynder at gøre kur til den unge dame, slår de tre alligevel sig sammen for at skaffe sig af med deres rival…
Jørgen Falk Rønne (1865–1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med «Færøerne” fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen “En modig pige”, der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.
