Knud Andersen er kendt for sine mange år på havet som sømand. Dette liv fyldt med eventyr, oplevelser og erfaringer, men også modgang, slid og havets ubarmhjertighed har givet materiale til både romaner, erindringsværker og noveller, og i “Genskin af fjerne lyn” bevæger Knud Andersen sig ud i digte. Andersen beskæftiger sig i sin digtsamling med stærke følelser, ukuelig humor og tegner et billede af en mand rig på livslyst og -erfaring.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
