Ja undskyld, men det er altså en historie om en lidt trist bedemand. Og her er hvad man ved om bedemanden: Han gør hvad bedemænd gør, han ordner de døde, vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, putter dem i deres kister og lægger låget på. Og her er hvad man ikke ved om bedemanden: Han kan tale med de døde. Og de døde taler gerne om blomster og damers numser og schæferhunde og carporte og blæsevejr og alt det de ikke nåede …
Det med Paradis er noget bedemanden finder på for at trøste en ung pige, der er død alt for tidligt. Men måske passer det, måske findes Paradis …?