«Pouls eventyr og andre fortællinger for børn» indeholder ti forskellige historier om børn på sjove eventyr. Der er blandt andet historien om Poul, der får rodet sig ud i en masse unoder, da hans forældre rejser til Jylland nogle dage, og han begynder at lege med Robert, der vist ikke helt er så fin i kanten. Bogen indeholder desuden historierne om dengang Bitten skulle passe hele jordkloden, og om dengang Bob og Top selv fik sat styr på deres skolevæsen — og en masse andre sjove historier.
Helene Hørlyck (1866–1934) var en dansk forfatter kendt for sit bidrag til børnelitteraturen igennem mere end 25 år. Hun fik sin debut med fortællingen “Frit Samliv” i 1914 og skrev efterfølgende mere end 50 bøger. Hørlyck er blandt andet forfatter til serien om pigen Frida og hendes mange eventyr; en serie, der først så dagens lys i 1920 med bogen «Frida på Sumatra”. Helene Hørlycks sidste bog, “Troldebasse”, blev udgivet posthumt i 1936.