Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
I nat fortæller overborgmester Ernst Schleikahl om en af byens mest fremtrædende borgere. Emma Leopold var ikke blot byens første kvindelige advokat; hun var også den dygtigste, og ingen ægtemand formåede at vinde en skilsmissesag, hvis Emma havde påtaget sig forsvaret for den forurettede hustru. Emma Leopold var heller ikke bleg for at gå ind i politik, og det var som socialborgmester, hun kom til at sætte sit største aftryk på byen.
“Sagen frem for alt” er syvende fortælling i novellesamlingen “Alle skal tjene to herrer”, fjerde del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
