Viborg har været Stedet for de historiske Sammenløb; de effektfulde Undsigelser, Hyldinger og Henrettelser. Konger og Hærførere brugte Byen som Rejsestald, drak dens Vin og kyssed dens Jomfruer, før de drog videre til Blod og Brand, ud ad dens snoede „Hærstrasser“.