Langs Karupåens bred

En gammel sejglivet Oldtidsrest er det knudrede Spøttrup.

Skive er en Distanceblænder. Opsæt derfor ikke at se den, til du naar den ind paa Livet. I dens Gader er der intet at kikke efter; det har Fortidens Ildsvaader og Nutidens Smagløshed sørget for. Men set i Morgensol ude fra Højslev Bakke ved Viborgvejen er det som en Drøm, en Luftspejling, en pragtfuld

Bindstouw“. Kirkerne i Lysgaard, Torning, Vium, Karup svømmer i Solglansen, som Skuder paa et roligt Hav, og bag

Frygt da Gud og følg den ud gennem de henrivende Dollerup Bakker til Lyshøj, dette Højdepunkt i Blichers Digterrige; ganske vist er det ikke mere, hvad det var i Blichers Dage, da Lyngen stod ind mod Højens Fod, og H

Tilbage til Viborg og ud ad Landevejen til det omtumlede Hald, der har saa meget at fortælle om Bisper og Herremænd; i de senere Tider dog mere om Høkere og Kræmmere, der aagrede med dets Yndigheder til Højstbydende.

Saa kan du lade dig rutche ned ad Bakkerne til Hjarbæk, hvor man spiser en fortræffelig Aal, mens man lytter til Bølgeskvalpet omkring det frønnede Brohoved.

Landskabelig set har denne Egn ikke store Overraskelser; her skal dog nævnes en saa ejendommelig Rest som Klejtrup Borgtomt ved den skønne lille Sø helt ude ved Amtets nordøstlige Skel.

Jeg tænker paa Vorde Galgebjerg, der ligger i nordvestlig Retning fra Viborg inde i Rinds Herred med milevid Udsigt over Fjord og Land.

Viborg har været Stedet for de historiske Sammenløb; de effektfulde Undsigelser, Hyldinger og Henrettelser. Konger og Hærførere brugte Byen som Rejsestald, drak dens Vin og kyssed dens Jomfruer, før de drog videre til Blod og Brand, ud ad dens snoede „Hærstrasser“.

Til allersidst bør du gaa ned paa Udsigtshøjen bag den nyrestaurerede Søndersognskirke og se ud mod det ældgamle Asmild Kloster, mens den nedgaaende Sol famler over dets brustne Ruder.