Da de to danske drenge Per og Ole får lov til at tage rundt i Kina på egen hånd, er det på betingelse af, at de ikke opsøger nogen fare. Men farene opsøger til gengæld de to drenge og snart befinder de sig i deres livs eventyr.
Ældre retstavning.
S. A. Klubien (1890–1970) f. Steffen Anton Klubien i Kbh. I 1937 havde han sin debut i bogform med drengebogen “Under dansk flag”. Herudover har han blandt andet skrevet værkerne «Gule skæbner” (1941), “Bag Jade-templets mure” (1942), «På togt med kinesisk toldkrydser” (1943), “Dannebrog over Trankebar” (1946) og “Kina kalder” (1949).