Petrus Retmä — fingeret navn — vågnede med et sæt. Han blev vækket af et eller andet, dog ikke af vækkeuret, for sådan et brugte han aldrig. Petrus kiggede ud af sovekammervinduet, men så bare den kulsorte vinternat. Pludselig gik det op for ham, hvad det var, der havde vækket ham — en renkos lokkeråb, en brølen, som han kendte så godt fra sine mange år som renvogter.
Denne morgen bliver fristelsen for stor for Petrus. Selvom det egentlig er hans opgave at passe på renerne, kan han ikke lade håbet om en hurtig gevinst fare …
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.
