«De er hjerteveninder, og de har ingen hemmeligheder for hinanden, og så en aften siger den ene:
— Holger og jeg er som skabt for hinanden. Og vil du tænke dig… i aftes betroede han mig, at jeg var den eneste pige, han nogen sinde havde elsket.
— Ja, siger den anden begejstret, og gør han det ikke pragtfuldt?»
Willy Breinholsts “Som skabt for hinanden” er fyldt med små vittigheder om de problemer og sjove situationer, man kan komme ud for i sin jagt på kærligheden. Bogen er en del af serien «Humør-hilsen”, som klæder læseren godt på med jokes til enhver anledning.
Den dansk forfatter Willy Breinholst (1918–2009) skrev over 100 humoristiske bøger og står desuden bag to af filmmanuskripterne til “Mig og min lillebror” sidst i 1960‘erne. Willy Breinholsts bøger er blevet oversat til mange fremmedsprog, har solgt i millioner eksemplarer og har i Tyskland ligget på bestsellerlisten i over 450 uger. Willy Breinholst er blevet sammenlignet med forfattere som Ernest Hemingway, Honoré de Balzac og Klaus Rifbjerg.