I begyndelsen brugte de ofte udtrykket at flæbe, hvis de græd eller bare blev lidt våde i øjnene. De følte, det var latterligt og skamfuldt. Når den enkelte mærkede, at hele gruppen blev berørt af det, han fortalte, aftog skammen og forkertheden. Forløsningen lå i, at den enkelte kunne udtrykke sin sårbarhed og lytte til de andre, når de udtrykte deres sårbarhed. Flere af mændene havde livet igennem ubevidst frygtet, at de ville gå i stykker, hvis de gik i kontakt med sårbarheden i sig selv. Vejen ind til deres sårede hjerter gik gennem de andres sårede hjerter.