Den store homoskandale

det registrerede partnerskab imiterede en borgerlig og kvindeundertrykkende ægteskabsinstitution

Desuden besluttede Folketinget at forbyde diskrimination på grund af seksuel orientering i 1987.

I 1986 indførte Folketinget en ændring af den eksisterende arvelovgivning, sådan at homoseksuelle samboende par fik samme skattemæssige arvevilkår som heteroseksuelle ægtepar.

De kritiserede især beslutningen for at imitere en borgerlig og patriarkalsk ægteskabsinstitution, for at privilegere det monogame parforhold over alle andre livsformer og for at fjerne fokus fra den sande frigørelseskamp, nemlig kampen mod homoseksuelles tillærte selvhad.

I 1973 kom den første sejr, da det lykkedes Forbundet af 1948 og Bøssernes Befrielsesfront at få politiet til at tillade mænd at danse sammen på offentlige beværtninger. Indtil da havde dans mellem mænd kun været tilladt i privat regi.

En bøsseaktivist fra befrielsesfronten har berettet om et gymnasiebesøg i 1977. Angiveligt udvandrede en hel række af ældre lærerinder fra aulaen, da en af aktivisterne frejdigt fortalte de fremmødte om, hvordan han en dag ”havde slikket røv på en kæreste i solskinnet i Dyrehaven”. Det hjalp i den forbindelse ikke, at en af de andre bøsser med aktivistens egne ord lignede ”en transvestitudgave af Pippi Langstrømpe, i storblomstret sommerbomuldskjole, sorte netstrømper, kinesisk stråhat, sivsko og det lange røde hår sat op i to strittende fletninger og så selvfølgelig fuldskæg”. Kedeligt var det aldrig, når aktivisterne gik til angreb på den heteroseksuelle normalitet.

I juni 1971 arrangerede foreningen Danmarks første homoseksuelle parade i København under navnet Christopher Street-paraden.

I 1967 gik tinget endda et skridt videre ved at fjerne straffelovens forbud mod salg af sex til personer af samme køn og indføre en juridisk ligestilling af homo- og heteroseksuel prostitution.

Fra hele 1700-tallet kendes kun én retssag om omgængelse mod naturen mellem mænd i kongeriget Danmark. Det var i 1744, da den 72-årige bonde Rasmus Væver fra landsbyen Boring i Jylland blev frikendt for at have dyrket analsex med den 18-årige bondesøn Laurids Frandsen. Dog fik Rasmus Væver en arbitrær straf på to års fæstningsarbejde i jern for at have ligget oven på Frandsen, mens han udførte samlejebevægelser mellem bondesønnens lår.

Endelig udmærkede Danske Lovs forbud sig ved ikke at omfatte sex mellem kvinder. Udelukkelsen skyldtes bl.a., at loven teknisk set definerede omgængelse mod naturen som en genitalseksuel penetration med tilhørende sædafgang. Som 1600- og 1700-tallets retslærde forklarede, skulle der altid være tale om ”res in re et effusio seminis”, det ville sige ”tingen inde i tingen og sædens udgydelse”, for at der kunne falde dom for omgængelse mod naturen. Derfor omfattede forbrydelsen ikke kønsforhold mellem kvinder eller onani mellem mænd for den sags skyld.