“Den evige higen” er en roman om mennesker, deres liv og indbyrdes forhold og deres stræben efter mening med tilværelsen — den evige higen. Det er en fortælling løst baseret på dokumenter fra en gammel præsteslægt kombineret med Zakarias Nielsens egne erfaringer fra sin læretid i Kulsvier-egnen i 1860'erne.
Zakarias Nielsen (1844–1922) var en dansk forfatter, der arbejdede som lærer til daglig. Han var særligt kendt for sine mange fortællinger og romaner, der omhandlede religiøse eller ideologiske emner. Zakarias Nielsen lod typisk sine værker foregå i konservative landsbymiljøer. Udover sin lærergerning og sit forfatterskab var han også en aktiv deltager inden for folkeoplysning. Hans første bog udkom i 1871 under titlen “Sange og Smaadigte”.