da
Books
Keld Vorup Sørensen

Glemslens territorier

Et stort og uudforsket område i det voksne menneskes bevidsthed er glemslen. Det kan kun iagttages og beskrives indirekte og på behørig afstand — i lighed med visse fjerntliggende og utilgængelige øer med stejle kyster og tågede omrids.

Men med alderen hæver glemslen sig højere over overfladen og kaster længere og længere slagskygger ind over det levende og — ikke mindst — allerede levede liv.

Det handler Glemslens territorier om. I spredte glimt og med tilløb fra flere retninger søger digtsamlingen at indkredse indbyrdes vidt forskellige spor af det liv, som levedes og stadig leves på de evige forandringers og — ikke mindst — glemslens særlige vilkår. Værktøjerne hertil er først og fremmest iagttagelsen og det lyriske sprogs evne til at bane sig vej gennem såvel kendt som ukendt terræn.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns hævdede Kierkegaard. I så fald sker det alt sammen på erindringens og glemslens svært forenelige vilkår. Husk det, hvem der kan.

Uddrag af bogen

Usynlig

Alderen en mur

jeg forsvinder

modvilligt

ind i den

— baglæns

— usynlig

Lige landet

mellem intetheden og mågeskriget

tegnes jeg op ved lydløse sommerfugles flugt

ansigter

dukker op af det vand

som engang var glemslen

Jeg er ikke her men over alle bjerge

falder ned som regn

på visnende

græsstrå

I mit eget hus Om forfatteren

Keld Vorup Sørensen er født i 1951, cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, og dette er hans debut som lyriker. Han har tidligere skrevet faglige artikler om en bred vifte af emner med relation til især IT, forskning og undervisning. Har været ansat ved flere højere læreanstalter som undervisningsassistent, stipendiat, adjunkt, fuldmægtig, souschef og senest studierektor for læreruddannelsen på Fyn (2001 til 2012).
22 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2020
Publication year
2020
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)