En plads i verden

mindre eksklusivt, baseret på forskellige kriterier, fra de græske bystater til moderne tid. Forskellige lande har hver deres borgerskabskulturer, og den aktive, selvopofrende borger har også

Men frem for alt er der et ideal om ligeværdighed i social status og selvanseelse, der sikres gennem den lige adgang til de vigtigste aspekter af deltagelses-, forbrugs- og udviklingsmuligheder.
Modstillingen til denne borgerfigur er dermed ikke blot den ulige, forarmede borger, men også den socialt stigmatiserede og underlegne borger. Det er den enlige mor, der ikke har råd til at give sine børn ordentligt tøj og sko, eller arbejderbarnet, der aldrig fik den uddannelse, han eller hun havde anlæg for. Midlet til at skabe denne ligeværdighed har historisk set været sociale rettigheder, men deres nærmere indhold – herunder fx specifikke retskrav på ydelser og service – har i sagens natur varieret over tid og fra land til land.
Lighedslogikken eller -dynamikken27 har faktisk to relaterede

, og der er en antagelse om, at nogle mennesker i kraft af deres natur aldrig vil kunne blive borgere.

Medborgerskab er en status, der bliver tildelt dem, der er fuldgyldige medlemmer af et samfund

r den gode, aktive borger, der sammen med andre deltager i politik og samfundsliv, er i stand til at styre sig selv og gør en indsats for fællesskabets bedste. I

masse af mennesker blev til en pluralitet af borgere, der i anerkendelse af hinandens forskellighed kunne ”handle sammen om ting, der er af fælles betydning for alle”.11

borgerskabet er for alle. Det er for arbejdere, fattige, handicappede, kvinder, men naturligvis også for indvandrere, nationale mindre