Det Hemmelige Rige (13) Blomsterskoven

med at få ham til at falde, så han ødelægger vores huse?” bad de.

“Jo, det lover vi,” sagde Jasmin. “Men vi må skynde os at finde på noget andet.”

Alle grublede og grublede for at komme på en idé til noget, der kunne stoppe kæmpen. Men hvad kunne de dog stille op over for én, der var så enormt stor?

“Det er håbløst, ik’?” jamrede Tidslen. “Den hæslige

Den hæslige kæmpe vader lige igennem skoven og ødelægger alt på sin vej.”

“Nej, det får han ikke lov til,” svarede Sofie målrettet. “Det er før lykkedes os at løse problemer for kong Munter. Vi kan ikke lade os slå ud af en af dronning Malices skurke, uanset hvor stor han er!”

I det samme greb kæmpen fat om en blomst og trak den op af jorden. Puslingerne

sagde Sofie. “Ligesom candyfloss og glaserede æbler.”
“Og jordbær med fløde,” tilføjede Ella. Hun tog en tår. “Mmm, det smager skønt!”
“Mums!” udbrød Jasmin og tog en tår til. “Det er det bedste, jeg nogensinde har smagt.”
“Helt sikkert,” nikkede Sofie. “Gid man kunne få det derhjemme.” Hun lagde pludselig mærke til, at himlen var ved at blive mørk, og at der allerede var

og Trixi fløj ligeud.
Pigerne løb hurtigt, og de kiggede i alle retninger, men der var ingen spor efter den lille kæmpe.
“Han må være her et eller andet sted,” mumlede Jasmin. Det ville være forfærdeligt, hvis Trixis trylleformular holdt op med at virke, og kæmpen blev stor igen. Han havde allerede ødelagt alt for meget.
Stien snoede sig forude. Jasmin løb ned ad den, men standsede brat op. Ella var på vej mod hende, og et øjeblik senere kom Sofie styrtende

“Vi er nødt til at fange ham.”
“Lad os dele os op,” foreslog Jasmin. “Jeg går den her vej.” Hun pilede ned ad en smal sti.
“Råb op, hvis du får øje på ham,” råbte Sofie efter hende.
“Det skal jeg nok.

“Hvor er han henne?” jamrede Ella. “Vi er nødt til at fange ham.”
“Lad os dele os op,” foreslog Jasmin. “Jeg går den her vej.” Hun pilede ned ad en smal sti.
“Råb op, hvis du får øje på ham,” råbte Sofie efter hende.
“Det skal jeg nok. Held og lykke” råbte Jasmin tilbage.
Sofie løb ned ad en sti, som drejede til venstre, Ella løb til højre, og Trixi fløj ligeud.
Pigerne løb hurtigt, og de kiggede i alle retninger

I loftet hang der en glitrende lysekrone, og det guldfarvede tæppe føltes tykt og fjedrende under fødderne.