“Klokkeren i Farigetto” fortæller den spændende og dramatiske historie om den lille Mario, der arbejder som klokker i Farigetto under en voldsom krig. Den østrigske hær er på vej og bevæger sig hele tiden tættere og tættere på. Det eneste håb for overlevelse er hjælp fra den franske hær. Men fjenden har dræbt alle byens brevduer. Mario gør det nu til sin opgave at anskaffe en ny sending brevduer, så de franske tropper kan komme til undsætning — før det er for sent!
Den danske forfatter Erik Niels Hansen er mest kendt for sine eventyrlige og spændende børnebøger. Han har blandt andet udgivet “Beviset” (1983), «Tre pile fra en stålbue” (1981), “Galionsfigurens hemmelighed” (1978) og “Hellebard af guld” (1972).