Bogelskere

“Hvor kørte han dig hen? Til Creamy Whip i nabobyen? Eller til parkeringspladsen ved Walmart, så I kunne ligge på ladet og kigge på stjerner?”

“Forsigtig nu, Charlie,” siger jeg. “Det lyder som jalousi.”

“Det er ren og skær lettelse,” siger han. “Jeg regnede med, at du ville dukke op her i dag med fletninger og afklippede cowboyshorts. Måske en Fordtatovering på halebenet.”

“Siden hvornår har mænd afledt mig?” hvisker jeg. “Har du mødt mig? Jeg er her for at bruge deres wi-fi, ikke for at give en gratis lapdance.”

“Men Libby vil ikke være tilfreds, før jeg dater en enlig far, der er enkemand, og som droppede sin karriere inden for countrymusik for at drive en bed and breakfast.”

“Ah, så du har mødt Randy,” siger han.

Jeg begynder at grine, og der er en trækning i hans ene mundvig.

Shit. Det er et smil. Han er glad for, at han kan få mig til at smile. Hvilket får mit blod til at føles som ahornsirup. Og jeg hader ahornsirup.

“Tja, hvis du gerne vil vide det, troede jeg indtil i aften, at du forsvandt ind i et kosteskab og gik i energibesparende funktion, når du ikke var på arbejde, så vi er nok begge ret overraskede.”

“Nu er du jo latterlig,” siger han. “Når jeg ikke er på arbejde, ligger jeg i min kiste nede i kælderen i min gamle victorianske villa.”

Det her sted ligner en rodeobar, der har fået et barn med en bluesklub, og nu er det barn en teenager, der ikke går særlig meget i bad, og som går og gnasker i ærmerne på sin sweatshirt.

Derhjemme er jeg en natteravn. Når jeg er ude at rejse, er jeg nærmere en søvnløs psykopat, der har blandet kokain i en Red Bull og taget en tur på en mekanisk rodeotyr.

“Sidst jeg kiggede på lejligheder, var alt sådan, etværelses uden bad i en seriemorders krybekælder; el og vand inkluderet, men du leverer ofrene!

Jeg stønner, og hun slår grinende armene om mig. “Vi får det så sjovt, Sissy! Og du kommer til at forelske dig i en skovhugger.”

“Hvis der er noget, der gør mig liderlig, er det skovrydning,” siger jeg.

“En etisk forsvarlig, bæredygtig, økologisk, glutenfri skovhugger,” siger Libby.

“Vi var kun sammen i fire måneder. Det var ikke alvorligt.”

“Alvorligt er selve kernen i, hvordan du dater,” siger hun. “Hvis nogen når til en tredje middag med dig, har han allerede levet op til 450 livsnødvendige datingkriterier. Det er ikke bare lidt afslappet dating, hvis man kender den andens blodtype.”

“Jeg kender ikke deres blodtype,” siger jeg. “Jeg skal ikke bruge andet end en opgørelse fra banken, en psykiatrisk udredning og en blodpagt.”

Når der ikke er gjort noget ved det, er mit hår støvet askeblondt, og mine øjnes blå er ikke så meget idyllisk laguneblå som det-sidste-du-ser-inden-det-helt-fryser-til-og-du-dør-blå.