I “Af Nyskovens Saga” illustrerer Harry Søiberg hvilke virkninger, det havde på mennesker og dyr, da man lod heden forvandle til skov. Som så ofte i Harry Søibergs romaner er det de jævne mennesker, der lever i tæt kontakt med naturen, der er i centrum, og hvis historie fortælles med lune og kærlighed.
Harry Søiberg (1880–1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916–1920) og Søkongen (1926–30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
