Hvad skal det nytte

Hvordan Hørup virkede på mennesker uden for familien, hvordan han var som ven, eller hvilket ind

Kunne folkets repræsentanter styre landet med de forudsætninger, de nu engang havde? Venstre og Hørup mente ja, den nationalliberale elite og godsejerne mente nej.
Hørup blev en central figur i

ovedtråden i Hørups politiske arbejde var store temaer som demokrati, valgret og parlamentarisme, men til disse emner knyttede sig også en tydelig social bevidsthed. I en tale, en slags afskedstale med sine vælgere, siger han:

grundtvigianerne, i lighed med konservative og nationalliberale politikere, hørupperne for manglende nationalfølelse. De blev således også kaldt for europæerne, hvilket ifølge Hørup skyldtes, at man ville ”advare de indfødte [altså danskerne] imod dem”.11

Hørup, der bringer gennembruddet ind i dansk politik.9 Det markeres tydeligt, da han i 1883 gør op med datidens symbolpolitik og bragesnak og fra Folketingets talerstol stiller spørgsmålet: Hvad skal det nytte? For det var for Hørup kravet til al politik. Den skulle nytte. Løse virkelige problemer, bringe demokratiet nærmere og gøre friheden større.

Undervejs formulerede han nogle af demokratiets mest basale principper og kendetegn, og det er dem, vi kunne have glæde af at genopdage, hvis vi vil undgå, at populismen og nationalismen vinder frem på bekostning af de frihedsrettigheder, Hørup så som en integreret del af demokratiet.

anskuelser, retssamfund, frihed, frisind, lighed og politikkens nytte. Det er disse temaer, denne del beskriver.