Verden vil bedrages, siger det gamle ordsprog.
Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup?
Hvem husker ikke en vis Hr. Marquis o.s.v., o.s.v., o.s.v.
Egentlig skulle man tro, at folk blev klogere og mere forsigtige, men historien viser noget andet.
Hovedpersonen i denne beretning er en 40-årig mand – bistandsklient – der tidligere har været i konflikt med loven. Lad os kalde ham Hammer.
Han passer på ovenstående karakteristik. Skruppelløst trådte han andres følelser under fode og efterlod dem, der på den ene eller anden måde holdt af ham, med dybe sår i sjælen.
Han var i stand til at fremstille så fantasifulde historier for ejendomshandlere, advokater og andet godtfolk, at disse dansede rundt om den formodede guldkalv i deres iver efter at behage ham. Han trak dem rundt i manegen på en sådan måde, at mange endnu i dag sikkert har røde øren, når de mindes ham.
