den at tøve dykkede Fem ned i dybet. Hans vrede var væk nu. Han måtte redde Morgengry fra at drukne! Noget lyst flød
Heidi Koed Nielsenhas quoted3 years ago
Sidst på eftermiddagen var kornet ved at være slut. Samtidig begyndte folk at vende tilbage fra søen med vand. De fortalte Morgengry, at Fem og Kókoro havde slået lejr derude. Jeg må hellere gå ud til dem, tænkte hun. Ellers går vi bare fejl
Heidi Koed Nielsenhas quoted3 years ago
orgengry skulle lige til at gå med. Men i det samme tog nogen fat i hendes tøj. Det var en lille pige. ”Hvor er din kjole fin,” sagde pigen og følte på den glatte silke. ”Synes du?” smilede
Heidi Koed Nielsenhas quoted3 years ago
De forlod højderne og fulgte et rislende vandløb ned ad den nærmeste bjergside. Vandløbet endte i en lille sø for enden af en langstrakt dal. Søen var omgive
Heidi Koed Nielsenhas quoted3 years ago
Det klarede vi jo flot,” sagde Kókoro. De havde gået det meste af natten. Solen var ved at stå op. Nu sad de på en væltet træstamme og hvilede benene.
Heidi Koed Nielsenhas quoted3 years ago
orgengry kæmpede for at vride sig løs. Hun var bundet til en af søjlerne i den store hule. Men det nyttede ikke noget. Rebet sad alt for stramt.
Heidi Koed Nielsenhas quoted3 years ago
ókoro drejede hovedet. Noget puslede i græsset tæt på stien. En lodden skikkelse rejste sig. Et par grønne øjne lyste i mø