Jeg fik mig ogsaa en dejlig Lur, under Verandaen – – der staar en gammel Vandkande med Hul i Bunden – den siger Tak, naar man støder til den.
Den er saa glad for at vide, at den ikke helt er glemt. Jeg gav den ogsaa et ordentligt Dunk med Halen, da jeg løb ud – og længe efter kunde jeg høre, hvor den gottede sig i sin rustne Hals. – –
Græsset er blødt som Silke – store gule Blomster staar og leger Solskin.