Stum lå i strandens tørke jeg
begravet.
Een tog mig op og lagde mig i
havet.
Jeg, som lå længe målløs hen i
sandet,
jeg synger nu som goplen gennem
vandet.
Alt kan jeg tale til, og alting
taler.
Med mørke stemmer messer dybets
hvaler.
Så vandrer over mig en færges
skygge.
Se under mig som sølvtøj silde-
rygge.
Alt kan jeg råbe til i sprog og
tunger,
jeg, som har gællemund og stærke
lunger.
Jeg, som på stranden led den stummes
kvaler,
jeg hænger nu på vragets mast og
galer.
Havkarlens Sange udkom første gang i 1956.