Novellerne i “Spotske jomfruer” kredser om kvinder på godt og ondt. I “Det leende ansigt” fortæller en ung mand, hvordan han helt fra han var lille har kommet i familien Jakobsens kedelige og intetsigende hus, og hvordan han lidt efter lidt forelsker sig i et portræt på væggen af en leende kvinde. Han bliver så besat af kvinden på billedet, at han til sidst stjæler det. Familien Jakobsen kan ikke svare ham på, hvem kvinden er, eller hvor gammelt portrættet er, men den unge mand kan ikke glemme hende, og hans liv former sig efter portrættets ovale ramme og gør mindre og mindre plads til virkeligheden.
Den danske forfatter Knud Hjortø (1869–1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen “Syner” i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.
