Den rejsende

Han havde beklaget sig højlydt over lugten i vognen og søgt tilflugt hos sin mor.

Vi var begge pakket ind i sweatre og tykke vinterjakker, hvilket gjorde de hyppige ammeseancer endnu mere besværlige, end de plejede at være.

Et øjeblik senere kom Jamie forpustet løbende ind i den lille lysning igen. Han tog fat i mig med begge arme og kyssede mig kort, men eftertrykkeligt.
„Jeg glemte at sige, at jeg elsker dig,“ sagde han og ruskede mig en gang til for at understrege sit budskab. „Og jeg er glad for, at du ikke er død. Men du må aldrig gøre det igen!“

Jeg smilede, da jeg så hans ansigtsudtryk, og sekundet efter blev jeg lidt overrasket, da jeg indså, at jeg delte hans tiltro til Jamie.

get vel.“ Jamie bukkede let. „Jeg håber ikke, min fætter har givet Dem for store

bleer, sved, havrekager, der blev

„Du skal ikke tro, du kan få mig til at glemme at give dig den næste indsprøjtning.“

Og hvis de genkendte mig, spilede de øjnene vantro op, som om de havde set et spøgelse.“

frem og prygle den ud af dig her

Varmen var intens og fik mit skørt til at bølge omkring mine ben. Je