Enslev, som vi mødte i forrige bind af Henrik Pontoppidans mesterværk «De dødes rige» kæmper stadig for Det Radikale Partis hovedorgan, bladet “Den Femte Juni”, som den yngre generation forsøger at forurene med et koloreret søndagsnummer, en sportssektion og andet underholdning, der fjerner fokus fra bladets politiske formål. Mens Enslev ser sit livsværk falde fra hinanden, sætter alderdommen ind, og den gamle rebel knuger sig til håbet om, at eftertiden vil mindes ham som en af de kræfter, der reddede landet fra småborgerlighedens knugende greb.
Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857–1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.
I «De dødes rige» følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas.
