Tjenerindens fortælling

Vi levede, som vi plejede, ved at ignorere. Ignorere er ikke det samme som at være uvidende. Man må arbejde for det.

De tre lig hænger der, selv med

hallen er natbelysningen tændt,

beroligende formål tjener det? Som at vifte med et

Det er meningen, at det skal være en garanti for, at jeg aldrig vil blive i stand til at forsvinde, omsider, ind i et andet landskab.

„Badedag,“ siger Rita uden at se på mig.
Cora kommer ind i køkkenet, fra bryggerset bagved, hvor de opbevarer svabere og koste. „En kylling,“ siger hun, næsten med glæde.
„Splejset,“ siger Rita, „men det får være.“
„Der var ikke så meget andet,“ siger jeg. Rita ignorerer mig.
„Jeg synes, den ser stor nok ud,“ siger Cora. Forsvarer hun mig? Jeg ser på hende for at finde ud af, om jeg burde smile; men nej, hun tænker kun på maden. Hun er yngre end Rita; solskinnet, der falder skråt ind gennem vestvinduet, fanger hendes hår, som har skilning og er redt tilbage. Hun må have været køn for ganske nylig. Der er et lille mærke, som et smilehul, i begge hendes ører, hvor hullerne til ørenringe er vokset sammen.
„Lang,“ siger Rita, „men knoglet. Du burde sige fra,“ siger hun til mig, mens hun for første gang ser mig i øjnene. „Du er jo ikke det rene ingenting.“ Hun tænker

Bedre betyder aldrig bedre for alle, siger han. Det betyder altid værre for nogle

Bedre betyder aldrig bedre for alle, siger han. Det betyder altid værre for nogle.

Vi har statistikkerne fra dengang. Ved du, hvad de klagede mest over? Manglende evne til at føle. Mændene var endda ved at have fået nok af sex. De var ved at have fået nok af ægteskabet.

Syndefaldet var et fald fra uskyld til viden.