Bertha von Suttners klassiker «Ned med våbnene» bygger i høj grad på hendes egne oplevelser som guvernante og de erfaringer, hun havde gjort sig gennem mændene i sin familie, der deltog i de tre krige mellem 1859–1871. I bogen såvel som i sit eget liv raser Bertha von Suttner imod krigen og hele dens væsen. Bogen indeholder både et gennemslagskraftigt budskab om pacifisme, der var med til at ændre samfundsstemningen over for krig, og al det personlige drama og lidenskab, som man kender fra den typiske guvernanteroman.
Baronesse Bertha von Suttner (1843–1914) var en østrigsk forfatter, kvindesagsforkæmper, underviser og pacifist. Bertha von Suttner var gennem hele sit liv vidne til, at mændene i hendes familie deltog aktivt i det nittende århundredes mange krige, og det gjorde stort indtryk på hende. Hendes modvilje mod krig og kærlighed til freden var inspiration til romanen «Ned med våbnene», der blev en enorm succes både i hendes fædreland, Østrig-Ungarn, og uden for dets grænser. I 1905 modtog Bertha von Suttner Nobels Fredspris for sit store engagement inden for den pacifistiske bevægelse.