da
Books
Morten Ranum

Glæde og fordærv

I novellerne møder vi en række unavngivne kvinder og mænd, der ligger i krig. De synes aldrig rigtig at kunne komme overens, og derfor forvolder de skade på hinanden. Det flyder med blod forårsaget af mordforsøg og almindelig lemlæstelse. De gør det ikke med vilje, men fordi samlivet fører dem på afveje. Et sindbillede på det moderne parforhold og sexliv.

Uddrag af bogen

Ingen sidder ret længe i Metro Circulo uden at være rundtosset. De meget få mennesker, som befinder sig under jorden i en cirkel rundt om Madrids centrum, bliver identiske med de elektriske lyde. Indimellem træder disse zombier op fra undergrunden, når de endelig giver op og vender tilbage til livets ensformige strukturer med arbejde, børn og kølig rødvin.

Der er endnu to mennesker, der aldrig har forladt Metro Circulo, men det er svært at vide, fordi de er forandrede til ukendelighed. Derfor er der ikke nogen, der lægger mærke til dem. De flyder ud og bliver en del af selve bevægelsen. I vinduerne er der indimellem en skygge, som minder om en mands forspildte liv. Andre gange sidder hun og taler i vildelse, men der er så mange mennesker, som fabler om universets beskaffenhed.

Om forfatteren

Morten Ranum (f. 1964) har udgivet en trilogi af tvangstekster: begyndelser, fortsættelse og eksplosion, digtsamlingen Vinterdrømme (25 postkort i kuvert) og den erotiske digtsamling Saftig lørdag samt deltaget i antologier med poesi, prosa og essays. Han interesserer sig meget for performance og tværæstetiske projekter. Derfor opstår teksterne ofte i samspil med oplæsning og sceneoptræden.
72 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2018
Publication year
2018
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)