Genet

Morgan havde opdaget en vigtig modifikation til Mendels love. Gener blev ikke overført hver for sig; i stedet hørte de sammen i pakker

Wells var enig i Galtons tanker om at manipulere med arvelighed for at skabe et „bedre egnet samfund“. Men Wells hævdede, at selektiv avl via ægteskab måske paradoksalt nok ville frembringe svagere og sløvere generationer. Den eneste løsning var at overveje det makabre alternativ – en selektiv udryddelse af de svage

I 1905, mens Bateson stadig kæmpede154 for at finde et alternativ, dannede han sit eget ord. Han kaldte det genetik: studiet af arv og variation – et ord, der var beslægtet med græsk genno, „at føde“

Men de Vries gik også videre end Mendel i sine eksperimenter. Han var ganske vist ikke den første, som opdagede eksistensen af arvelige enheder – men da han forskede videre i arv og evolution, blev han slået af en tanke, som også må have forvirret Mendel: Hvordan er der overhovedet opstået varianter? Hvad var det for et fænomen, som lavede høje i modsætning til lave ærteplanter eller lilla i modsætning til hvide blomster

Ifølge Mendels model blev hvert træk bestemt af en uafhængig, udelelig informationspartikel. Partiklerne fandtes i to varianter eller to alleler; kort kontra høj (for højde) eller hvid kontra violet (for blomstens farve) og så videre. Hver plante arvede én kopi fra hver forælder – en allel fra faren, via sæd, og én fra moren, via ægget. Når man skabte en hybrid, var begge træk stadig intakte – men det var kun det ene, som var synligt

En høj plante, der blev krydset med en kort plante, blev til høje planter hver gang. Planter med runde frø, der blev krydset med planter med rynkede frø, blev kun til planter med runde frø. Alle syv træk fulgte dette mønster. „Hybriden“ havde ikke en mellemliggende karakter, men „lignede en af forældrene,“ skrev han. Mendel kaldte disse altoverskyggende træk114 for dominerende, mens trækkene, der forsvandt, blev kaldt recessive

Groft sagt lød Mendels spørgsmål sådan her: Hvis han krydsede en høj plante med en lavstammet, ville han så få en plante, der var mellemstor? Ville de to alleler – kort og høj – blande sig med hinanden

bemærk lighederne mellem Lamarcks teori – at kroppen videregiver „instrukser“ til sæden – og Pythagoras’ forestilling om human arvelighed, hvor sæden indsamler beskeder fra alle organer

I 1836 blev Darwin optaget af de samme spørgsmål, som kom til at frustrere Mendel under hans eksamen i Wien – hvorfor i himlens navn var levende væsener organiseret på netop den måde

Mendels spørgsmål var mikroskopisk: Hvordan videreformidler en enkelt organisme information til sit afkom i løbet af en enkelt generation? Darwins spørgsmål var makroskopisk: Hvordan omdanner organismer information om deres træk igennem tusinder af generationer