Det var netop efter et aftenskoleforedrag i foråret 1983 om kvinderne i islam, hvor foredragsholderen bl.a. påstod, at kvinder ifølge islam ikke kommer i Paradis, at der skete noget inde i mig. På vej hjem i rutebilen kunne jeg ikke holde tårerne tilbage, jeg var både skuffet og vred. Næste morgen vågnede jeg med en tydelig bevidsthed om, hvor jeg hørte hjemme: jeg var muslim. Foredragsholderen havde trådt på noget, der berørte mig dybt personligt. Jeg havde, uden at det sådan rigtigt var gået op for mig, taget Koranens budskab til mig.