da
Books
Ole Sloth

MIT 3. LIV – Et liv med sklerose oplevet indefra

Ole Sloth lider som 16.000 andre danskere af sklerose, men trods det at sygdommen har skabt udfordringer og begrænsninger i hans tilværelse, så har den ikke slået skår i hans livsappetit. Han har nægtet at påtage sig offerrollen og insisterer på at leve et fuldt og helt liv – en holdning, han i øvrigt mener kan være med til at holde sygdommen i skak.

Mit tredje liv er Ole Sloths beretning om sit liv, fra han fik diagnosen sklerose til i dag. Den fortæller om, hvordan hans helbred langsomt blev forværret og hans bevægelighed indskrænket, og hvordan han valgte at gribe sygdommen an, så han fortsat kunne leve et godt liv. Han tror på, at man aktivt kan påvirke sygdommen gennem såvel fysisk som psykisk træning, og i 2016 kunne Ole opleve frugten af sine anstrengelser: Han vågnede op en morgen med betydeligt færre symptomer og med langt større bevægelighed. Siden da er det kun gået fremad, og det er denne tro på, at det kan blive bedre, som han gerne vil give videre til andre sklerosepatienter.

Bogen giver foruden Oles personlige historie en række konkrete bud på, hvordan man indretter sig med sig sygdom for at få en rigere tilværelse. Den henvender sig ikke kun til sklerosepatienter, men også til de mange med en kronisk sygdom og andre udfordringer samt deres pårørende, der ønsker at vide mere om, hvordan det er at leve med en sygdom.

Uddrag af bogen

Man kan sige, at livet med sklerose og andre kroniske sygdomme er op ad bakke, egentlig et underligt udtryk, for som regel går det, for det meste, bare ned ad bakke.

Når man får beskeden: ”Du har sklerose”, går livet i stå. Selv den smukkeste sommerdag bliver med et til en trist, grå og regnfuld novemberdag. Når man har sundet sig lidt efter slaget, begynder tankerne at strømme, og en masse spørgsmål dukker op.

Denne bog henvender sig primært til nydiagnosticerede, og jeg prøver at belyse livet med sklerose på godt og ondt, giver nogle tips til at få det bedste ud af livet med sygdommen og måske give dig håb for fremtiden.

De, som har haft sklerose eller anden kronisk sygdom i en længere periode, håber jeg også vil have fornøjelse af min bog og måske endda lære en ting eller to.

Om forfatteren

Ole Sloth (f. 1960) er vokset op i Værløse og bor i dag i Birkerød. Professionelt har han primært være beskæftiget inden for salg og marketing og har senest haft sin egen entreprenørvirksomhed, indtil sklerosen satte en stopper for hans erhvervsaktive karriere.
86 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2018
Publication year
2018
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Monika Schwartz-Hansenshared an impression6 years ago
    👍Worth reading

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)