bookmate game
da
Books
Bent Hein

Livsfarlig viden

Da en fjortenårig pige bliver voldtaget og dræbt en tidlig morgen, antager myndighederne i Odense, det drejer sig om en forfærdelig impulsforbrydelse. En lokalkendt pædofil er set i området, og hans vage forklaringer om, en tredje person skulle være involveret, er politiet skeptiske over for. Kriminalkommissær Peter Eriksen og hans team hentes ind, men på grund af ressourcemangel må de rutinerede efterforskere arbejde sammen med uerfarne lokalbetjente.

Sagen viser sig dog at være mere kompliceret og farlig, end nogen havde gættet. Gerningsmanden har ingen planer om at stoppe efter ét offer, og jo dybere de graver, desto mere overbeviste bliver Eriksen og hans team om, sagen har forbindelser til den organiserede narkokriminalitet.

Uddrag af bogen

Forsigtigt trykkede han til døren, så den langsomt gled op. Den knirkende lyd fra usmurte dørhængsler lød voldsomt højt i stilheden. Han skubbede med et rask tag døren helt op. Han nåede lige at registrere, at soveværelset lyste op i et skummetmælksagtigt skær, og at der befandt sig en pige i sengen, inden hun forskrækket satte sig op.
”Hvem er det?” sagde hun. Han kunne fornemme angsten i hendes stemme.
”Hvis du lader være med at skrige op, sker der dig ikke noget,” sagde han hæst.
”Men hvis du skriger, bliver jeg meget vred.”
”Jeg skal nok være stille,” hviskede hun, mens tårerne begyndte at løbe ned ad kinderne.
”Det er godt,” sagde han og forsøgte at smile.
”Hvem er du? Hvad vil du?” sagde hun og holdt beskyttende armene op foran sig.
”Har du aldrig set mig før?” spurgte han og så indgående på hende.

Om forfatteren

Bent Hein er født i Nyborg i 1947. Uddannet som smed på det daværende Nyborg Skibsværft. Efter en årrække som selvstændig blev han en del af det team, der står for vedligeholdelse af de tekniske installationer på Storebæltsbroen og i tunnellen.
448 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2014
Publication year
2014
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)