Da Lise forelsker sig i Færdinand, er der ikke nogen, der forstår hendes valg.
Færdinand sidder altid i sine egne tanker, og den eneste gang, han åbner munden i et selskab, er for at æde — og æde, det kan han til gengæld! Lises forældre spørger sig selv og hinanden, hvad deres livlige datter dog ser i det dvask, som aldrig drikker sig fuld, men i stedet sætter sin løn direkte i banken. Færdinand viser sig imidlertid at have skjulte dybder, som de jævne gamle forældre slet ikke kan forestille sig.
Udover titelnovellen indeholder Ellen Reumerts novellesamling fra 1913 fortællingerne “Sofaen”, “Marens kyllinger”, “I krostuen”, “Et venskabsbevis”, «Græsvand” og “Hellig Kesten”.
Ellen Reumert (1866–1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med “Novelletter” i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.
