Børnene fra Bønnevænget leger ikke med dem fra Kærnevænget. De står stærkt i hver sin gruppe, og det, der begynder som smådrillerier, udvikler sig med tiden til både fjendskab og vold, og ’Bønner’ og ’Kærner’ ender i regulær gadekrig.
Inge Fischer Sørensen (f. 1937) debuterede som forfatter i 1973 med børnebogen “Seks plus en grandtante”. Siden er det blevet til en lang række børnebøger af realistisk og humoristisk tilsnit, bidrag til flere antologier samt oversættelser af børne— og ungdomslitteratur.