Uro

“Er du dårlig?”
Axel tog en dyb indånding og pustede ud.
“Nej. Hvorfor skal I have en jurist med?”
“Vi har altid en jurist med i sager, hvor der er flere interesser, og hvor der kan opstå tvivl om, hvem der har ret til hvad.”

Assistens Kirkegård bredte sig under Axel, og omkring den lå resten af det kvarter, han kendte som sit eget på godt og ondt.
På den ene side Kapelvej og Blågårds Plads, engang et rødt og råt arbejderkvarter, senere fyldt med venstreorienterede værtshuse, solidaritetsforeninger for den tredje verden, revolutionære småpartier, økoforretninger og et yndet tilholdssted for bz’ere og autonome.

?”
“Jeg ved det ikke, jeg er vel en kujon, jeg var i chok.”
Det var en mulighed, selvfølgelig. Chok. Axel tænkte tilbage på de første gange, han var sammen med hende under sagen, hvordan hun havde appe

passer med hans udbrud mod Davidi. Han sagde, at Davidi hånede ham, før han slog ham ihjel. Han fik et chok, da det gik op for ham, at Davidi havde sit på det rene, fordi I havde hentet ham herop,” sagde Axel og så over mod de tre PE

Apotek.
Axel gik over til ham.
“Jeg er nødt til at tale med dig. Bare fem minutter.”
“Jeg kan ikke se, at vi har noget at tale om.”
“Jeg har ikke forsøgt at hænge dig op på det mord, det

i Sonnes ærme og trak ham over til kapellet.
“Se her på muren, der var blod og lidt hud, som matcher Davidi, det samme gør fibre på det her smadrede træ,” sagde Axel og trak ham ind mellem søjlerne, så de stod på fliserne foran den splintrede dør.
“Ikke noget fr

mappen var der nye mapper med datoer og teksten: lyd, foto eller video.
411 i alt. Hun åbnede en mappe, hvorpå der stod 7.3.2007 lyd. I den lå flere lydfiler, men hun klikkede hurtigt på en, der bar titlen “Femten kilo coke” og tidspunktet for aflytningen.
“Den ene, der snakker, er Micki, en af Moussas gaml

der er anholdt, er det ham, der har gjort det?” spurgte hun.
“Det tror jeg ikke.”
“Hvorfor?”
“Fordi jeg kender ham. Han er en skid, men han er ikke den type, han passer ikke ind i den her sag, og jeg kan slet ikke se, hvad hans motiv skulle være.”

overblik over sagens dokumenter. Han printede alle fredagens vidneafhøringer ud. 237 i alt. Af beboere omkring Assistens, ikke bare ved gerningsstedet, men hele vejen rundt om kirkegården, pressefolk, demonstranter og samtlige kollege

svært at sige, men han virkede mismodig, som om han var ved at give op, som om han ikke troede på, at det ville lykkes.”
“Hvad troede han ikke på?”
“At han ville lave en deal med Moussa, og at han ville få et nyt liv i Danmark. Jeg talte det hele igennem med ham.”
“Men han ha