Ledelse i uddannelsesmiljøer

og skærer det væk, der ikke skaber værdi for brugerne

For at undgå, at nogle ligefrem obstruerer initiativet, kan det være hensigtsmæssigt at planlægge forløbet i nogle etaper, således at de første forløb gennemføres af dem, som umiddelbart er interesseret, dog ideelt med inddragelse af et par tvivlere for at undgå, at succesen tilskrives de sædvanlige ildsjæle og derfor ikke synes at have nogen objektiv årsag

Vilkårene for kollegial supervision og andre „bløde“ udviklingstiltag er dog sådan, at det ikke er muligt at føre endegyldigt bevis for, at de fører til de ønskede resultater. Det vil altid være muligt at finde eksempler på, at det ikke er gået specielt godt, ligesom der altid vil være noget, der „mangler“ i en given metode.

Men først når de lærer at bruge den med gode resultater, er den motivation skabt, som kan fastholde fokus på forløbet i hele dets levetid.

Samtidig udvikles relationen mellem deltagerne i processen og ikke mindst deres evne til at lytte og skabe refleksion, hvorved de lettere kan anvende hinanden som samtalepartnere i hverdagen. Endelig klæder den intensive beskæftigelse med den særlige samtaleform deltagerne på til at klare mange andre typer samtaler, herunder vejledning af studerende, svære samtaler med kolleger eller almindelige møder i det kollegiale fællesskab

Supervision er en metode, som opstiller klare retningslinjer og spilleregler. Kejser og Lund (1986) har for eksempel følgende definition af supervision:
En kontraktmæssig, tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags metoder.

Det første redskab består i at udarbejde et præcist kommissorium for arbejdet.

Sekretæren skal være i stand til at formulere referater af møderne, udarbejde udkast til rapport og sørge for lokalebooking, kalenderkoordinering m.m. Pointen er, at deltagerne får mulighed for helt at koncentrere sig om at løse opgaven – det vil sige, at de kan fokusere på at forholde sig til det fremlagte materiale og bidrage til analyser og løsningsforslag.

for eksempel seks mødedage over to måneder.

opgaven planlægges så præcist som muligt, så deltagerne har et realistisk billede af belastningen.