Historien om A.J. Fikrys liv

Intet menneske er en ø; Enhver bog er en verden

Der er mange udfordringer forbundet med langdistanceløb, men en af de største er, hvor man skal gøre af sine nøgler.

1948/ J.D. Salinger
Hvis noget er godt og alment anerkendt som godt, er det ikke grund nok til ikke at kunne lide det

“Du er nødt til at følge med tiden,” fortsætter hun.
“Hvorfor? Hvad er der så skønt ved tiden?” A.J. har tit tænkt, at alle de bedste ting i verden lidt efter lidt bliver skåret væk, som fedt fra et stykke kød. Først var det pladebutikkerne, så videobutikkerne, så aviserne og tidsskrifterne, og nu var selv de store boghandlerkæder ved at forsvinde overalt.

To par bliver mere og mere fulde, diskuterer hvad kærlighed er og ikke er.
Et spørgsmål, jeg har tænkt meget over, er, hvorfor det er så meget nemmere at skrive om noget, vi ikke kan lide eller hader eller ved har fejl, end om noget, vi elsker*.

“Vi er ikke de ting, vi samler sammen, tilegner os, læser. Vi er, i den tid vi er her, kun kærlighed. Det, vi har elsket. De mennesker, vi har elsket. Og de lever videre, det tror jeg virkelig på.”

“Det er den hemmelige frygt for at være umulig at elske, der isolerer os,” står der, “men det er kun, fordi vi er isolerede, at vi tror, vi er umulige at elske. En dag, man ved ikke hvornår, kører man hen ad en vej. Og en dag, man ved ikke hvornår, står han eller hun der pludselig. Man er elsket, fordi for første gang i livet er man virkelig ikke alene. Man har valgt ikke at være alene.”