Mosekongen

Stærke viljer brydes med hinanden i Morten Korchs roman “Mosekongen”. Det store mosedrag, der ligger på herregården Kærholms jorder, er spændingspunktet i striden, og det dramatiske opgør mellem de to grupper truer med at knuse det lille samfund. På den ene side står slotsherren på Kærholm, Claus Munk, som kæmper for at bevare sin fædrene gård, og hvis nevø, Jørgen, er blevet anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. På den anden side står landarbejderne, ledet af Julius Sander, der kæmper for at skaffe landstykker til unge landmænd, der ikke som Munk har arvet jord. Det er en roman om kamp og kærlighed, kamp om jorden og kamp for retfærdigheden, som kun Morten Korch kan fortælle det.

Morten Korch (f. 1876 — d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker — Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.