Andet bind af «Træk af danskhedens historie i Sønderjylland» omhandler Sønderjyllands historie i årene efter 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår og paroler som “Danmark til Ejderen” var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet vilkårene for det danske mindretal i Sønderjylland i de første år under preussisk styre, og hvordan danske politikere forsøgte at forhandle med den preussiske udenrigsminister og senere rigskansler Otto von Bismarck. Det er et relevant værk om et afgørende periode i Danmarkshistorien og om et geografisk område, der gennem tiden har været genstand for utallige kampe med både våben og pen.
Hans Rosendal (1839–1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.
