Jack O’Brennan har måske nok skrevet privatdetektiv på sine visitkort. Det ser da også bedre ud på skrift end lejemorder, som dækker hans profession en del bedre. Da han bliver opsøgt af en gammel mand i rullestol, der er villig til at betale 20.000 pund for mordet på fem mænd, der for mange år siden snød ham for millioner, slår O’Brennan til. Hvad han ikke ved, er, at det bliver Scotland Yards chefinspektør Septimus Knox, der indleder jagten på morderen — og det efter kun to ud af fem er begået…
Carl Bjerredahl er en dansk forfatter, der står bag en lang række krimier og spændingsromaner. Hans første roman, “Hvid dronning”, vandt prisen som Skandinaviens bedste, da han kun var 22 år gammel. Carl Bjerredahl har både skrevet under sit eget navn og under pseudonymet Charles Valley.