Med sin iderigdom og opfindsomhed burde vores mand i denne artikel have været i stand til klare sit underhold og sin økonomi på ærlig vis. Men han brugte ikke sin begavelse til det. Han forsøgte i stedet for at lave hurtige penge ved at fremstille dem selv. Han fik hjælp af en ligeså “forretningsinteresseret” slægtning, og de havde held til at omsætte de falske penge på det frie marked. Dette foregik i 1920-erne.
Vi skal følge mændenes gøren og laden ud fra retsprotokollen i sagen. Det er interessant at sammenligne praksis dengang og nu — ikke kun når det gælder rettergangen, men også når det gælder sprogbrugen i protokoller og politirapporter.
