Spræng boblen

På de sociale medier er man helt igennem speciel, lige nøjagtig så speciel som alle de andre, der også har fået spalteplads til at sælge sig selv på, og i en valuta, som alle andre også handler i: likes, upvotes, kommentarer, selfies og resten af de ofte anvendte gestus på sociale medier er blot en anden møntfod, der kan signalere social kapital og anerkendelse og fra tid til anden overføres fra én social markedsplads til en anden.
Profilbilleder er markedspladsens billboards: reklamefotos, der skal signalere noget interessant for at fange den opmærksomhed, der er selve varen, som kan generere profit i form af social kapital.
Det oplagte er det udfordrende modelbillede (men det skal efterhånden være særdeles udfordrende, for folk er blevet vant til lidt af hvert derude), men også kontekstbrydende billeder af alt lige fra en flatcoated retriever med klaphat til en kummefryser med kødboller i kan gøre det.
Det afgørende er at vælge det billede, man forestiller sig, at de andre derude vil finde interessant. Alene valget af billede kan derfor være baseret på, hvad andre synes – eller rettere hvad man selv tror, alle andre synes – er interessant. Kort sagt: Potentielt set mere pluralistisk ignorance i omløb.
Hvis det forholder sig sådan med valget af profilbilledet, hvordan mon det så går med at fortælle resten af mine historier, om mit liv, med mine ord, i mit sprog, i min stil, til mine venner, om mine oplevelser, mine ting, i mit netværk, og resten af min ..., mit ..., min ..., mit, mig, min, min ... og mig?
I hele fremstillingen af online-mig indtænkes, hvad jeg regner med, at andre kunne finde spændende at vide om mig. Men så er det ikke mig længere. Det er højst min idé om, hvad andre antages at synes om mig – et glansbillede, et forstærket mig, forædlet, med mig i centrum for andres

KAPITEL 9
Boblegæstfrihed

»Bobler er for informationsalderen, hvad hvidhajer er for havet.«
– Vincent F. Hendricks i TEDx-talk
Frankfurt, 29.10.2015
9.1 Ti ting om det boblegæstfri miljø
Hvis man i en Knorr-terning skal samle boblebudskaberne fra de otte foregående kapitler, kan de koges ned til dét, man skal forstå ved et boblegæstfrit miljø: det vækstsubstrat, som bobler vokser i, hvad enten der er tale om mobbebobler, videnskabsbobler eller en helt tredje type.
Der er ti elementer at være opmærksom på i forbindelse med det boblegæstfri miljø (Figur 9.1):
Figur 9.1. Det boblegæstfri miljø
Aktiver: social kapital, status, respekt, sympati, indflydelse, magt, vrede, angst, indignation, forskellige finansielle produkter ...
Omkostningslav eller omkostningsneutral investering af likvide midler i form af likes, upvotes, kommentarer, selfies, emojis, kontanter, kreditter ...
Politiske, institutionelle eller kommercielle initiativer, der booster den likvide overflod fra like-farme, online meningsgenerering og opdatering, klikjagtskampagner ...
Forventninger om hurtigt investeringsafkast i form af social kapital, anerkendelse, status, respekt, indflydelse, omdømme, vrede, indignation, sympati, penge ...
Tilstedeværelsen af investorer (eller handlere) men også støjhandlere, støjsendere, trolde og andre former for forstyrrende elementer i markedet for investering af superlikvide meningsmidler i sociale aktiver som respekt, indflydelse, magt, social kapital ...
Den arkitektoniske konfiguration af onlineplatforme eller sociale markedspladser, der muliggør individuel investering, indramning og den let overskuelige akkumulering af likvide midler om et (socialt) aktiv
Netværksbaseret og anden »venskabelig« sortering af indhold eller information
Algoritmisk eller anden intenderet sortering af informationsindhold
Elementer af social påvirkning: hoppe med på vognen, tilskuereffekter, lemminge- og kaskadeeffekter, konformitet ...
Information om andre investorer.

Black foreslår nu, mere bekymrende, at støjhandlere er væsentlige for eksistensen af likvide markeder, og at støjen fra disse handlere gør finansmarkeder uperfekte, hvilket netop er det, som gør dem mulige (Black 1985). Hvis markeder var perfekte, forstået på den måde, at alle havde adgang til og kunne handle på baggrund af korrekt information, så ville der ikke være noget, der hed profitabel handel, så kunne in